Sæt www.dourun.com som din startside!
Tilføj www.dourun.com til Foretrukne (gælder kun Internet Explorer brugere)
Send en mail til en ven og fortæl om www.dourun.com
adidas Løbejakker
04-12-2004

adidas LøbejakkerAdidas

INFOBOKS
Fleece Jacket pris: kr. 550,00
Wind Jacket pris: kr. 500,00

Indtryk...

Indtryk baseret på test af Peter Karbo
Slå op i en hvilken som helst løbebog, lyt 5 minutter til to løberes indforståede snak, eller kig på udvalget i en sportsforretning. Det altdominerende emne, når det drejer sig om udstyr er sko, sko, sko. Der skal naturligvis heller ikke herske nogen tvivl om at skoene er langt den vigtigste del af løberens garderobe. Men nogle gange kan man næsten få det indtryk at hvis skoene er i orden er resten nærmest underordnet. Efter min ydmyge mening er resten af udstyret dog bestemt ikke underordnet!

En ordentlig løbejakke er det vigtigste at have, når det drejer sig om det ”bløde” udstyr. Det er jakken, der bedst skal kunne væbne dig mod isnende kold regn, hylende snestorm, og pludselig, dampende vintersol. En løbejakke skal helst kunne det hele. Det er meget forlangt, men det kan de bedste af slagsen faktisk! Man skal bare udvikle en fornemmelse for, hvor mange lag tøj, man skal have på indenunder jakken. Så kan man klare sig i stort set alle vejrtyper.


adidas Response Wind Jacket

Response-jakken fra adidas hører til blandt de gode jakker. Som en løbejakke skal sidder den tæt uden at stramme. Designet er klassisk uden at være kedeligt og reflekserne sidder rigtigt og synligt: to lange striber foran og to bagpå. Det er dog en gåde for mig, hvorfor adidas har valgt også at placere et refleksbånd på nakkens INDERSIDE.

Ventilationen i jakken er over gennemsnittet. Udover stoffets generelt gode åndbarhed er der tilføjet ekstra mesh-ventilationshuller ved halsen, i nakken og under armene. Derudover er der en tværgående ventilationskanal under skulderpartiet.

Jakken yder rigtig god beskyttelse mod vinden – et indtryk der forstærkes af den effektive vindforstærkning bag lynlåsen. Og nu vi er ved det med vinden. Jakken blafrer ikke. Dette betyder mere end man umiddelbart skulle tro, og hvis du har prøvet at løbe en lang tur med blafrende jakke ved du, hvor enerverende denne konstante lydpåvirkning kan være. De billigere – og mere nylonagtige jakker – lider ofte af denne skavank.

Jeg faldt pladask for en smart detalje, som i hvert jeg aldrig har set før: Reguleringsgrebene til snøren forneden på jakken er ført ind i sidelommerne! Det vil altså sige at du bare skal stikke hånden i lommen, når jakken skal strammes ind eller ud. Det kræver en smule tilvænning, men det er faktisk vældig rart, at man slipper for at løbe og fumle med snøren nederst på jakken.

På bundlinien er der ingen tvivl om at Response Wind Jacket er en rigtig god investering. Den vil sandsynligvis kunne holde til mange vintre og flere tusind kilometers løb.

adidas Response Fleece Jacket

En fleece-jakke til løb er for dig der gerne vil forkæle dig selv og have ekstra komfort. Fleece-jakken vil altid være et supplement til ovennævnte vindjakke og vil ikke kunne stå alene i det forskelligartede vintervejr, der diskes op med på vore breddegrader. Derfor vil den for nogle være en dejlig luksus, mens den for andre vil virke overflødig. Sandheden for mange løbere er da også, at de sagtens kan nøjes med en vindjakke og så variere de inderste lag tøj efter hvor koldt det er. Men på en begsort, frostbidende novembermorgenløbetur kl. 0500 gav den bløde, lune og vamsede fleece nu en feeeeeeed fornemmelse, skulle jeg hilse at sige!! Her var der ingen følelse af overflødighed.

Fleece-jakken er god, hvis du er en rigtig frossenpind, men de fleste vil nok opleve, at det skal være temmelig koldt, hvis den rigtigt skal komme til sin ret. Den er ikke så god til vand og vind, men den kan holde dig varm og har en fin åndbarhed. Brug jakken til de korte, kolde ture og til afslappende nydetyre på tørre vinterdage.

Jakken er lavet efter samme snit som vindjakken og har også den fortrinlige ventilation under armene og i nakken. Desuden giver bagstykket fra skuldrene og ned ventilation uden at du får træk.

Som nævnt kan en fleece-jakke ikke erstatte en vindjakke, men køb den hvis du er den type, der gerne vil være god ved dig selv og har det helt ok med at fleece’en ikke behøver at blive luftet på alle løbeturene vinteren igennem. Måske julegaven til dig selv i år?





Du kan læse mere om Peter Karbo ved at klikke her!

Links...
Der er ingen links!

-- A N N O N C E -- -- A N N O N C E -- -- A N N O N C E --
 
LØB
TRIATLON

 
 

Copyright © 1999-2013 dourun.com - All Rights Reserved