Sæt www.dourun.com som din startside!
Tilføj www.dourun.com til Foretrukne (gælder kun Internet Explorer brugere)
Send en mail til en ven og fortæl om www.dourun.com
Polar WM41/42
01-12-2003

Polar WM41/42Polar

INFOBOKS
Vejledende pris: 1.600 kr.

Indtryk...
Estimering af kalorieforbrug under træning er ikke nogen ny funktion i pulsure. Men introduktionen af WM41/42 får tidligere forsøg fra branchen til at virke i bedste fald halvhjertede. For endelig kommer en model, der specifikt retter sig mod brugere, der gerne vil tabe sig. WMet i modellens navn står da også for Weight Management (vægt-regulering) og indikerer dermed at kontrol med vægten er dette urs fornemste mission.



Vægttab og -kontrol gennemsyrer hele konceptet. Og det er godt, for alle der har prøvet at tabe sig ved hvor svært det kan være, og hvor vigtigt det er at få fokus på det man gør.



At få det rette fokus på vægttabet er netop det, WM41/42 kan hjælpe dig med. Uret taber (desværre) ikke kiloene for dig. Det er fortsat langsigtet, vedholdende og til tider hårdt arbejde at smide dellerne. Og det kan være svært at gøre på viljen alene. Der kan være brug for hjælpeværktøjer. Og her er den nye Polar-model så absolut en af de gode muligheder.






Man starter med at indtaste forskellige data om sig selv - bl.a. højde, vægt, alder, køn, hvor fysisk krævende ens arbejde er og nuværende aktivitetsniveau. På baggrund heraf fremkommer uret selv med et forslag til et vægttabsprogram og fortæller dig, hvor mange kalorier, du må indtage om dagen, og hvor hvor mange, der bør forbrændes under motion med henblik på at tabe et vist antal kilo. Man kan vælge at acceptere dette program, eller oprette sit eget.



Urets store styrke viser sig under den daglige omgang med det. Du præsenteres for flere forskellige grafer og statistiske oplysninger om, hvordan programmet skrider frem. Hver uge opdaterer uret programmet og tilpasser sig om nødvendigt, hvis noget ikke er gået som planlagt. Og små smarte huskeikoner gør dig automatisk opmærksom på, hvornår det er tid til at fodre uret med oplysninger om fremskridt eller mangel på samme. Al denne "småsludren" med uret er med til hele tiden at holde motivationen oppe og sikre at man har fokus på det projekt, men har sat sig selv i gang med. Og har du lyst til endnu mere fiflen med dine data giver uret adgang til en særlig vægttabsafdeling af Polars internationale hjemmeside. Her kan du overføre data fra nettet til uret via UpLink-funktionen.




Uret har indbygget nogle automatiske spærringer. Nogle af dem er gode nok. Fx. kan du ikke "få lov" til at gå i gang med et program, der bringer dig ned under det, der betegnes som normal-vægt. Men det virker besynderligt, at der er lagt begrænsninger på, hvor lang tid du kan bruge på at tabe et bestemt antal kilo. Du kan fx. ikke sætte programmet op til at du taber 2 kilo over 10 uger. Måske vil de færreste også bruge så lang tid på at tabe 2 kilo, men det virker lidt forkert at programmet vil "bestemme" det.



De lidt uforståelige spærringer ændrer dog ikke på, at WM41/42 er et anbefalelsesværdigt ur til de, der gerne vil tabe sig. Polar er kommet godt fra at sende første generation af vægttabs-ure på gaden, og det tegner godt for fremtidige specialprodukter af samme kaliber.





Design/brugervenlighed...
Med dette ur har Polar brudt lidt med sine slanke, strømlinede urkasser. Det er mere kraftigt i sin opbygning, men findes til gengæld både i en herre- og en dameudgave. WM41 er herremodellen og M42 damemodellen. Om man bedre kan lide den cirkelrunde urkasse fremfor den kendte aflange er en smagssag. Funktionelt er der ingen forskel. Menuerne er meget brugervenlige og man farer aldrig vild, da man via små markeringer til stadighed kan se, hvor man befinder sig i urets opbygning.

Links...
- Polar Danmark

-- A N N O N C E -- -- A N N O N C E -- -- A N N O N C E --
 
LØB
TRIATLON

 
 

Copyright © 1999-2013 dourun.com - All Rights Reserved