Sæt www.dourun.com som din startside!
Tilføj www.dourun.com til Foretrukne (gælder kun Internet Explorer brugere)
Send en mail til en ven og fortæl om www.dourun.com
PUMA Complete Tenos III
07-10-2006

PUMA Complete Tenos III Puma

INFOBOKS
Pris kr.: 1.000,00
Vægt gr.: 387

Profil...
Opdateringen af skoen er mere end bare et smart udseende, selvom det ikke altid er en uvæsentlig faktor. Ændringerne er væsentlige på det tekniske område, selvom nogle ikke umiddelbart synes at have den store betydning.

Overdelen er forbedret. Den er mere komfortabel og lukker sig bedre om foden. Lidt ligesom en konkurrence sko, selvom den ikke er det. For at støtte er der indsat nogle plastikrammer på overdelen, som dog også føles behagelige og bløde. Den er blevet en lille smule tungere. Primært fordi der er mere støtte i den nye model. Mellemsålen yder god støddæmpning i kombination med nogle udmærkede stabiliserende egenskaber. Indersålen er også medvirkende til en god komfort. Fra det første øjeblik man stikker foden i skoen, er man ikke i tvivl om komforten. IdCELL i mellemsålen er måske lidt markant, men det er en subjektiv vurdering, som ikke må fratrækkes skoens mange kvaliteter. Slidsålens opbygning, som lidt kan sammenlignes med et skelet, gør skoens rul blødt og behageligt, uden at det koster på holdbarheden.

En kort opsummering kunne lyde således: Et godt rul, meget komfort uden at det koster på stabiliteten.

Indtryk...

Indtryk baseret på test af Kenneth Munk
Design:
Tenos III er en flot sko, som med sine klare stålgrå farver på forstærkningerne af skoen udstråler styrke og holdbarhed. Når man lader øjet glide ned mod hælen ser man en stærk blå farve på de støttende og stabiliserende dele af skoen. Ydermere ses den klassiske Puma på hælkappen og siderne, hvilket er med til at gøre skoen trendy.

Materialer:
Det er gode og slidstærke materialer der er brugt. Jeg er lige gået i gang med at løbe et nyt par til, da de gamle har løbet de forventede 1000 km. uden at syninger eller ydersål har taget skade. Det eneste der afslører at mine Tenos er brugte, er tidens snavs, nedslidning af hælgummiet og rynker i KMS lite EVA materialet, hvilket er naturligt når en løbesko har passeret de 1000 km. For at øge holdbarheden i forfoden er der indsyet letvægtsmaterialer, i form af en ydre tåkappe og én skjult under denne. Dette sikre at afskrabninger og slidtage fra specielt ens tånegle minimeres. Som ydersål er der brugt et materiale ved navn EverTrack som er Puma’s eget ydersåls-gummimateriale med vægt på holdbarhed og slidstyrke.
Complete Tenos ΙΙΙ vejer ca. 380 gram pr. sko i min størrelse (45), hvilket er særdeles godt når man tænker på at det er en mængdetræningssko, hvor der er focus på støtte, stabilitet og støddæmpning.

PUMA bruger to forskellige slags støddæmpning i hælen. Det såkaldte ”DuoCELL” system virker til at være meget holdbart og med en behagelig trampolineffekt. Puma udtaler ”Det nye man har lavet i TENOS III er “konkav” (opad-buet) DuoCELL for at øge støddæmpningen betydeligt. Ved at lave DuoCELL konkav/”opad-buet” giver man logisk nok DuoCELL endnu mere støddæmpning”.


Det andet materiale PUMA bruger i hælen er idCELL, hvilket giver en dejlig blød hællanding og nedsætter pronationshastigheden. Dette gavner det hurtige vrid der kan komme på achillesenen, under fodafvikling fra hællanding på ydersiden, til afvikling over storetåen.

• Forfodsstøddæmpningen som består af idCELL virker rigtig godt. Den dækker hele forfoden og nedsætter belastningen, hvilket er mærkbart under lange løbeture, da det giver en blød afvikling ved hver skidt.

• Hælkappen er god og stabil. Den slutter godt op om hælen og mærkes ikke under løb.

• Sålen får godt fat i asfalten og selv efter at have løbet 1000 km. i de gamle par Tenos, er sålen endnu ikke slidt igennem.

• Snørebåndene er af god kvalitet. De er slidstærke og der har ikke været behov for at skifte dem.



Pasform/komfort:
Pasformen er behagelig, Det føles godt hver gang jeg tager skoen på, og jeg har ikke oplevet at der er punkter eller områder i skoen som skarver eller på anden måde generer. Pasformen ved forfoden er behagelig bred så der er plads til forfod og tær. En god stabil hælkappe omkring hælen, gør skoen til en del af foden.

• Snøre-mulighederne er gode og det er muligt at stramme skoen tilpas om foden, med det ekstra hul, som sidder ved pløsen.

• Skoflappen/pløsen, som forhindre snørebåndende i at gnave, er et stort plus på grund af de elastikker der sidder i siderne. Det forhindrer flappen i at ryge ud til en af siderne under løb og dermed at snørebåndende ikke kommer til at gnave. Puma er de eneste løbesko jeg har set denne løsning på.


Stabilitet:
God stabil sko som guider foden rigtigt når man løber i den. Det sikres bl.a. med ArchTec vridningsstabilitets-system som sidder i mellemsålen på skoen. Den stabiliserer og styrer foden i fodafviklingsøjeblikket og på den måde sikre man en mere stabil fodafviklingsfase. Tenos III er udstyret med M2D pronationskile. Det betyder at indersiden af skoen er lidt hårdere end ydersiden. For mit vedkommen er dette en nødvendighed i min daglige løbetræning, da jeg har en tendens til at overpronerer. Jeg mærker virkelig hvordan skoen forhindre min fod i at komme ud i en yderstilling, med fare for en overbelastningsskade. Tenos III er helt sikkert et godt valg hvis man søger en løbesko med let til moderat overpronations støtte.


Konklusion:
Puma’s Tenos III er en løbesko til folk som har brug for en sko med optimal støtte og støddæmpning. Jeg synes Puma har lavet en flot sporty sko, som både henvender sig til den mode bevidste og motionisten der vil have en god funktionel løbesko. Prisen på Pumas topmodel er et stort plus da den generelt er billigere end dens konkurrenter. Materialerne i skoen er lette, hvilket er et plus for løbeøkonomien men uden, at jeg har oplevet at det er gået ud over holdbarheden og kvaliteten. Støddæmpningen i hælen, det såkaldte ”DueCELL” virker rigtig blødt, men samtidig aktivt og hjælper med til en mere aktiv fodafvikling. Derudover virker støddæmpningen utrolig slidstærk mod gentagende stødpåvirkninger. Pasformen er rigtig god i forfoden og hælen. Der er god stabilitet og henvender sig specielt til personer med tendens til let til moderat overpronation via sin M2D stabilitetskile. Personligt har Tenos III været min favorit træningsko, da jeg netop har tendens til overpronation. Jeg har løbet over 1000 km. i Tenos III uden gener fra skoen og derfor er den en rigtig god mængdetræningssko, men bestemt også en sko som kan bruges til hurtigere træningspas grundet sin forholdsvis lave vægt.

Du kan læse mere om Kenneth Munk ved at klikke her!

Brugerguide...
Skokategori
Stabilitet, støtte og støddæmpning 
Støddæmpning og stabilitet
Støddæmpning 
Letvægtstræner 
Trail 
Konkurrence 

Løbestil
Overpronation
Let overpronation
Neutral pronation 
Supination 

Løbebehov pr. uge
Stort (over 60 km)
Mellem (20-60 km)
Lille (under 20 km)

Vægt
Ca. 45-75 kg
Ca. 75-85 kg
Ca. 85-95 kg
Over 95 kg 

Links...
Der er ingen links!

-- A N N O N C E -- -- A N N O N C E -- -- A N N O N C E --
 
LØB
TRIATLON

 
 

Copyright © 1999-2013 dourun.com - All Rights Reserved